AT udvikling har base og kursusfaciliteter på Kirkeskovgaard i Branderup - i hjertet af Sønderjylland.
Kirkeskovgaard er en gammel slægtsgård, der i 2017 er blevet totalistandsat og rummer undervisningslokale til 27 personer samt flere forskellige overnatningsfaciliteter. Derudover har vi 20 tdr. skøn naturgrund med skov og søer samt flere skønne "undervisningsrum".
Vi anvender gerne naturen som et vigtigt element på vores kurser og udviklingsforløb. Undersøgelser og forskning indenfor læring og udvikling viser, at leg og kreativ udfoldelse for de fleste mennesker er en optimal måde at lære på, og naturen er et rigtig godt læringssted.