Personlig indsigt og balance

Invester i dig selv og din fremtid…..

Udfordre dig selv. Tag 3 dage uden mobil og e-mails. Brug tid på dig selv til opladning og refleksion. Er du klar til at slippe kontrollen og styringen for nogle dage og være 100% fokuseret på dig selv?

Vi tager dig med på en spændende udviklingsrejse, hvor vi starter med et "benspænd",  for at få dig til at reflektere over hvad det gode, menings- og glædesfyldte liv er for dig.

Kursusindhold

Forløbet er i sine metoder unikt på det danske marked, fordi vi bruger naturen, energigivende kost, stilhed, refleksion, heste og leg til at skabe et solidt personligt fundament for dig.

  • Kreativ problemløsning
  • Brændstof der giver dig styrke
  • Lette øvelser til øget velvære og energi
  • Tid til refleksion
  • Individuel coaching

Hvad er målet?

Få dig til at stoppe op og se på dig selv fra nye perspektiver.

Sikre bevidsthed om hvad det gode liv er for dig - og at du fokuserer på og gør det du drømmer om.

Give inspiration og værktøjer til din ønskede livsrejse.

Hvorfor deltage

Forandringer kommer med større og større hastighed, hvilket stiller øgede krav til, at vi tager lederskab i vores eget liv.

Mange ledere lever et hektisk og stressfyldt liv og vil have glæde af at stoppe op og "kigge" på sig selv og nuværende livsform.

Vi finder at den gode leder er et HELT menneske med balance i livet. Det er også en leder, der træffer beslutninger med både hjerne og hjerte. Og så er han/hun en god rollemodel for medarbejdere, kommende ledere og lederkolleger.

Hvordan

Vi starter med en individuel coachsession med afklaring af den enkeltes nuværende situation og mål for forløbet. Kursusdagene er en vekselvirkning mellem korte oplæg, diskussion, kreative processer, coaching/sparring, praktisk træning assisteret af heste og refleksion.

Forløbet skræddersyes til den enkelte deltager med udgangspunkt i resultatet af den første afholdte coachsamtale.

Små hold, der understøtter et trygt og udviklende læringsrum.

I forlængelse af kursusdagene følges op med individuelle coachsessioner.

  • Individuelle coachsessioner
  • Efter behov tilbyder vi udarbejdelse af individuel Personprofil
  • 3 kursusdage med overnatning og sund og energigivende forplejning

Joan Dürr, chefjordemoder, Århus Universitetshospital siger om udviklingsarbejde assisteret af heste: Man kan simpelthen ikke undgå at lære noget nyt om sig selv og hvad man griber til, når noget bliver svært. Træning med heste kræver lidt mod for de fleste (også for mig J) men belønningen er stor i form af ny selvindsigt og flere handlemuligheder. Og så har jeg sjældent moret mig så godt.