For mange kan det være svært at finde tid og overskud til at reflektere over større spørgsmål i hverdagen. Giv derfor dig selv en ”TimeOut” til fordybelse, eftertænksomhed og inspiration til at øge din livs- og arbejdsglæde og nå dine mål.
For at skabe rum til fordybelse bruger vi naturen som inspiration. Undersøgelser og forskning indenfor læring og udvikling viser, at leg og kreativ udfoldelse for de fleste mennesker er den bedste måde at lære på, og at naturen er et optimalt udviklingssted.
Kurset foregår derfor i skøn natur og i hyggelige rammer, hvor nærvær, kreativitet og egen refleksion er i fokus.
I vil være 1 - 2 kursister. Vi vil arbejde med små oplæg, opgaver og mindfullness-øvelser i fællesskab. Derudover vil der være individuel coaching. Kurset bliver specialtilpasset den enkelte deltagers mål og ønsker.
Mål og udbytte
Målet er at du går i dybden med dit liv og generelle trivsel, og giver dig selv lov til at reflektere og arbejde koncentreret i længere tid uden afbrydelser. For dermed at komme tættere på en optimal arbejdsdag med gode resultater, høj trivsel og det "gode liv" for dig . Du bliver coachet og guidet gennem dit livshjul, værdier, styrker, kreative processer og mindfullness-øvelser. Alt sammen for at komme nærmere din drøm/dit mål.
- Mere autentisk, empatisk og energifyldt
- Øget bevidsthed om egne styrker og udviklingsområder
- Oversigt over egne værdier og livshjul
- Eget spændingsbarometer og stressværktøj
- Personlig handlingsplan
"Jeg deltog på kurset Timeout, 24 timer og det blev et fantastisk døgn. Annette ved, hvornår hun kan udfordre, og hvornår man har brug for et helle. Der lægges vægt på praktiske øvelser suppleret med teori og det hele i en positiv ånd, hvor man ikke kan gøre noget forkert. Instruktioner gives trygt og behageligt og med masser af plads til den enkelte. Hun evner desuden at bruge coaching på en helt igennem naturlig og "ikke-metodisk" måde – ikke mindst ved hjælp af øvelser med den islandske hest, som metafor for ledere og/eller kolleger. Jeg kom retur med fornyet energi og gåpåmod og ikke mindst en masse inspiration og lysten til at gå igang med min handlingsplan.".
Rikke Hadbjerg, Forretningsudvikling, Tryg Forsikring, Ballerup